En netværkspræsentation, der giver samtalen retning

En præsentation ændrer sig, alt efter om du møder en fagfælle, henvender dig til en rekrutteringsmedarbejder, genoptager kontakt med en tidligere kollega eller beder om en informationssamtale. Beslut, hvad den næste udveksling skal opnå. Måske vil du forstå en rolle, finde et relevant team eller høre, hvordan nogen kom ind i et felt. Det er forskellige mål, som fortjener forskellige indledninger.

MIT's karrierevejledning beskriver netværksarbejde som en måde at opbygge relationer og lære om faglige veje. Vores tilgang begynder med et afgrænset formål, fordi en konkret samtale er lettere at træde ind i end en generel anmodning om hjælp. Du beder ikke den anden om at planlægge hele din karriere. Du giver nok baggrund til at indlede én nyttig udveksling.

Skriv formålet enkelt: Jeg vil lære, hvordan små produktteams koordinerer kundefeedback. Formålet fortæller dig, hvilken erfaring du skal nævne, og hvilket spørgsmål du skal stille. Det fortæller også, hvad du skal udelade. Din uvedkommende praktik, fulde uddannelseshistorik og alle mulige jobtitler hører ikke alle til i indledningen, selv om de er vigtige dele af din baggrund.

Brug tre bestanddele: hvor du er nu, et konkret stykke relevant arbejde og den retning, du undersøger. Den aktuelle baggrund kan være en stilling, uddannelse, et projekt eller et skift. Arbejdseksemplet skal hjælpe nogen med at forestille sig, hvad du faktisk gør. Retningen skal være konkret nok til at invitere et svar uden at antyde, at din fremtid allerede ligger helt fast.

I et fiktivt eksempel siger Leena: Jeg koordinerer frivillige workshops for en lokal gruppe. Jeg bruger meget af min tid på at omsætte oplægsholderes ønsker og stedernes begrænsninger til tidsplaner, der fungerer. Jeg undersøger driftsstillinger inden for uddannelse og er interesseret i, hvordan jeres team planlægger forløb på tværs af flere steder. Hver sætning bidrager med en særskilt oplysning. Ingen afhænger af at kalde Leena passioneret, dynamisk eller resultatorienteret.

Hold indledningen fleksibel. Ved et travlt arrangement kan Leena nøjes med første og sidste sætning. I en planlagt samtale kan hun tilføje planlægningseksemplet. Husk idéerne og rækkefølgen frem for hvert ord. En indøvet struktur kan mindske presset; et fast manuskript kan gøre det svært at reagere, når den anden afbryder med et nyttigt spørgsmål.

Et netværkseksempel er som regel mindre end en historie til jobsamtalen. Dets opgave er at gøre dit arbejde genkendeligt, ikke at bevise hver detalje. Vælg en handling, hvor det er tydeligt, hvad du arbejdede med: organiserede frivilliges vagtplaner, testede et bookingforløb, afstemte lageroplysninger eller forklarede softwareændringer til kunder. Lytteren kan derefter bede om mere information, hvis arbejdet hænger sammen med vedkommendes erfaring.

Undgå at støtte dig til din jobtitel, når den er bred eller ukendt. En Program Associate kan håndtere research, logistik, medlemsstøtte eller fundraising. En enkel forklaring hjælper lytteren med at forstå, hvilken del af rollen der betyder noget for samtalen. Du kan nævne titlen, men oversæt den til arbejde. Det er især nyttigt, når du taler på tværs af brancher eller går fra studiearbejde til en anden sammenhæng.

Opfind ikke et talmæssigt resultat for at gøre eksemplet stærkere. En konkret arbejdsopgave eller en færdig leverance kan være nok. I det fiktive Leena-eksempel er koordinering af oplægsholderønsker og stedernes begrænsninger håndgribeligt selv uden en påstået effektivitetsgevinst. Hvis du bruger et resultat, så sørg for, at du kan tage ansvar for påstanden, og at det er relevant for emnet. Præsentationen skal skabe tillid, ikke kræve en senere rettelse.

Ved et arrangement skal du begynde med den umiddelbare sammenhæng. Du kan henvise til det oplæg, I begge deltog i, eller det faglige emne, der bragte jer dertil. Hold første indlæg kort, så den anden kan deltage. En lang, uafbrudt tale kan passe dårligt til en uformel samtale, selv når indholdet er omhyggeligt forberedt. Læg mærke til, om personen har tid og interesse til at fortsætte.

I en direkte besked skal du give den baggrund, som fysisk nærhed ellers ville give. Forklar, hvordan du fandt personens faglige arbejde, og hvorfor det hænger sammen med dit spørgsmål. Undgå at antyde en fælles relation, der ikke findes. Hvis du nævner en fælles kontakt, så sørg for at have tilladelse til at bruge navnet på den måde, og beskriv forbindelsen korrekt.

Ved en ønsket introduktion gennem en anden skal du gøre beskeden let at videresende. Giv din kontakt en kort beskrivelse af, hvem du er, det emne, du håber at tale om, og en beskeden anmodning. Bed ikke personen om at skrive din sag fra bunden. En nyttig introduktion respekterer begges tid og lader den tiltænkte modtager afslå uden at sætte mellemleddet i en ubehagelig situation.

Det sidste spørgsmål skal skabe et naturligt næste skridt. Hvilke råd har du til mig kan være svært at besvare uden omfattende baggrund. Hvordan lærer folk i jeres team først produktet at kende er mere fokuseret. Gode spørgsmål kommer fra en reel usikkerhed. Du skal kunne forklare, hvordan svaret hjælper dig med at vælge, hvad du vil lære, undersøge eller gøre som det næste.

For Leena er et nyttigt spørgsmål: Når flere programteams har brug for det samme lokale, hvem træffer så den endelige planlægningsbeslutning? Svaret kan vise betydningen af forhandling, beslutningsbeføjelser eller administrative systemer i det arbejde, hun undersøger. Det er mere oplysende end at spørge, om drift er en god karriere. Spørgsmålet giver også den anden noget konkret at beskrive ud fra sin erfaring.

Tilpas anmodningen til situationen. En hurtig samtale kan rumme ét spørgsmål; et planlagt informationsmøde kan rumme flere. Hvis du ønsker en længere drøftelse, så spørg, om personen er åben for det, frem for at antage, at den nuværende samtale skal udvides. Vær tydelig om emnet og det omtrentlige tidsforbrug, du foreslår, og accepter, at et kort skriftligt svar måske er lettere.

Overvej denne fiktive indledning: Jeg er en flittig nyuddannet med fremragende kommunikationsevner, og jeg leder efter enhver mulighed, hvor jeg kan udvikle mig. Den viser hast, men giver lytteren meget lidt retning. Vedkommende ved ikke, hvilket arbejde personen kan udføre, hvilke muligheder der er relevante, eller hvilken hjælp der vil være nyttig. Flere smigrende tillægsord vil ikke løse de manglende detaljer.

En mere nyttig version er: Jeg har for nylig afsluttet en uddannelse inden for erhvervsøkonomi og koordinerede tilmeldingsprocessen til vores studenterkonference. Jeg nød at løse de detaljer, som hjalp oplægsholdere og deltagere gennem dagen. Jeg undersøger stillinger med arrangementsdrift. Jeres teams arbejde med flerdagesforløb fangede min opmærksomhed; hvad oplever nye koordinatorer normalt som det sværeste at lære? Eksemplet er fiktivt og viser en struktur frem for et manuskript, du skal kopiere.

Bemærk, at den forbedrede version stadig giver plads til usikkerhed. Personen undersøger en retning og påstår ikke ekspertise, vedkommende ikke har. Eksemplet giver belæg for en interesse, og spørgsmålet inviterer lytterens perspektiv. Hvis lytteren arbejder på et andet område end forventet, kan personen tilpasse sig: Det er nyttig baggrund; er der en anden del af arbejdet med forløb, du mener, jeg bør forstå først?

Hvis du skifter fagområde, så angiv forbindelsen mellem dit tidligere arbejde og den nye retning. Brug ikke indledningen på at undskylde for en utraditionel baggrund. Omdøb heller ikke din gamle stilling, så den lyder identisk med den nye. Forklar den del af arbejdet, der kan overføres, og den del, du nu forsøger at forstå eller udvikle.

En fiktiv butiksleder kan sige: Jeg har koordineret butiksvagter og løst overleveringsproblemer mellem teams. Jeg undersøger projektstøttende stillinger, fordi jeg kan lide at holde mennesker afstemt, når prioriteter ændrer sig. Jeg er ved at lære mere om formel projektdokumentation og vil sætte pris på dit perspektiv på, hvilke opgaver juniorkoordinatorer håndterer først. Det gør skiftet forståeligt og anerkender samtidig den læring, der stadig kræves.

Hvis du kun har lidt formel erhvervserfaring, så brug et reelt projekt, en lokal aktivitet, en kursusopgave eller et praktisk ansvar. Gør sammenhængen tydelig. Et studenterprojekt viser, hvordan du greb det projekt an; det svarer ikke i enhver henseende til kommerciel erfaring. En korrekt beskrivelse af sammenhængen lader lytteren værdsætte det relevante arbejde uden at opleve, at du overdriver omfanget.

Når den anden svarer, så lyt efter den information, vedkommende giver, frem for at planlægge din næste imponerende detalje. Stil et opfølgende spørgsmål, der viser, hvad du hørte. Hvis personen siger, at planlægningsbeslutninger afhænger af programansvarlige, kan du spørge, hvordan de løser modstridende prioriteter. Samtalen bliver nyttig gennem denne tilpasning, ikke gennem en perfekt fremførelse af den oprindelige præsentation.

Del mere om din baggrund, når det hjælper udvekslingen. Hvis personen beskriver en udfordring, du har mødt, så forklar forbindelsen kort, og invitér til en sammenligning. Undgå at gøre hvert svar til endnu en påstand om dig selv. Du lærer, hvordan en andens arbejde fungerer. En gensidig samtale kan rumme din erfaring uden at kræve, at hvert øjeblik fungerer som en salgstale for din ansøgning.

Opsummér til sidst én nyttig pointe, og aftal eventuelle næste skridt udtrykkeligt. Hvis personen tilbyder en ressource, så tak og brug den. Hvis vedkommende tilbyder en introduktion, så afklar, hvad der er brug for fra dig. Hvis der ikke opstår et næste skridt, kan samtalen stadig have værdi. En faglig forbindelse behøver ikke at føre til en øjeblikkelig anbefaling for at retfærdiggøre den tid, I brugte på at tale.

Øv en version på én sætning, en kort mundtlig version og en skriftlig version. Spørg en lytter, hvilket arbejde vedkommende tror, du udfører, og hvilket spørgsmål du ønsker besvaret. Den fortolkning afprøver tydeligheden mere nyttigt end spørgsmålet om, hvorvidt præsentationen lyder imponerende.

Forbered dig på afbrydelser og uventede svar. En person kan arbejde på et andet område, end du antog. Du kan forkorte, præcisere eller ændre retning, fordi du kender dit formål og dine konkrete eksempler, ikke kun et fast manuskript.

Følg op gennem en passende kanal efter en meningsfuld udveksling, når det er nyttigt. Nævn det, du lærte, og eventuelle aftalte handlinger. Før en enkel oversigt over den faglige sammenhæng og aftaler, så fremtidig kontakt bygger på den faktiske samtale.

• Min indledning forklarer relevant arbejde i almindeligt sprog.
• Jeg har ét klart formål med denne samtale.
• Eksemplet beskriver sammenhæng og ansvar korrekt.
• Mit spørgsmål passer til personen og den tilgængelige tid.
• Jeg kan tilpasse præsentationen og overholde eventuelle lovede næste skridt.