Drøft en svaghed gennem et reelt mønster og en bedre vane

Begynd med feedback, du har fået, eller en vanskelighed, du gentagne gange har bemærket. Måske venter du for længe med at bede om afklaring, giver for mange detaljer i opdateringer, har svært ved at vurdere tidsforbruget til ukendt arbejde eller undgår at delegere en opgave, når du burde søge hjælp. Det nyttige svar nævner en adfærd og den sammenhæng, hvor den optræder. En betegnelse som perfektionist lader ofte de detaljer stå uforklarede.

National Careers Service medtager svagheder blandt almindelige samtaleemner og anbefaler at tale om udvikling. Vores forberedelsesmetode begynder med et observerbart mønster, fordi det kan undersøges ærligt. Hvad sker der, hvornår sker det, og hvem eller hvad påvirkes? Hvis du ikke kan besvare spørgsmålene, er svagheden måske for abstrakt til at understøtte en troværdig forklaring på forbedring.

Den fiktive kandidat Ellis har tendens til at sende lange statusopdateringer, når et projekt er usikkert. Hensigten er grundighed, men modtagerne har svært ved at finde den beslutning, de skal træffe. Det er et reelt arbejdsproblem med en synlig konsekvens. Ellis kan forklare, hvordan strukturen i opdateringerne ændres. Svaret behøver ikke at fremstille grundighed som en skjult dyd, der ophæver svagheden.

Læs opslaget grundigt, før du vælger eksemplet. Hvis svagheden vedrører et centralt krav, så lad ikke, som om den er irrelevant. Overvej, om du aktuelt kan udføre opgaven, og hvilken støtte eller udvikling du vil have brug for. Et samtalesvar skal ikke være en strategi til at skjule et væsentligt manglende match. Det skal hjælpe begge sider med at forstå din nuværende kunnen og tilgang til forbedring.

Samtidig behøver du ikke vælge den mest private eller smertefulde vanskelighed i dit liv. Vælg et fagligt mønster, du kan tale passende om. Et svar om svagheder er ikke en anmodning om en diagnose eller en fuld personlig opgørelse. Du kan bevare grænser og samtidig være konkret om arbejdet. Det relevante er, hvordan adfærden påvirker opgaver, kommunikation, beslutninger eller samarbejde.

Ellis søger en projektstøttende stilling, hvor korte opdateringer betyder noget. Det gør svagheden relevant, men svaret skal vise troværdig fremgang og aktuel kunnen, ikke blot en plan om at begynde en dag. Ellis kan beskrive et revideret opdateringsformat og et nyligt eksempel på brugen. Hvis Ellis stadig ikke kunne kommunikere væsentlig information tydeligt, skulle svaret ikke antyde, at en enkel skabelon allerede havde opfyldt kravet.

Beskriv, hvad mønstret gjorde sværere. Lange opdateringer kan forsinke en beslutning, fordi modtageren ikke kan finde spørgsmålet. Sen afklaring kan skabe omarbejde. Svage skøn kan gøre planlægning mindre pålidelig. Brug en konsekvens, du observerede, frem for at opfinde et stort forretningstab for at gøre historien væsentlig. Intervieweren skal forstå, hvorfor problemet betyder noget, og hvorfor du valgte at arbejde med det.

Ellis kan sige, at en leder bad om at adskille den ønskede beslutning fra baggrunden, fordi den oprindelige besked begravede handlingen. Den feedback er konkret. Ellis bør ikke påstå, at hvert projekt blev forsinket, eller at kollegerne fandt samarbejdet umuligt, medmindre det reelt var situationen. En forklaring i passende proportioner understøtter troværdighed og holder svaret fokuseret på en ændring, du kan forklare.

Undgå at give modtagerne skylden for ikke at værdsætte dine detaljer. Pointen er, at kommunikation skal passe til modtagerens opgave. Du kan stadig have brug for detaljerede noter til eget arbejde eller en teknisk gennemgang. Svagheden er ikke, at detaljer altid er dårlige; den er vanskeligheden ved at vælge det niveau og den rækkefølge, som tjener en bestemt udveksling. Den skelnen hjælper med at skabe en nyttig forbedring frem for en forenklet regel om altid at skrive mindre.

En forbedringsrutine skal sige, hvad du nu gør anderledes, og hvornår du gør det. Ved lange opdateringer kan Ellis begynde med den nødvendige beslutning, angive den aktuelle anbefaling og placere understøttende detaljer bagefter. Ellis kan bede en kollega finde handlingen efter at have læst kladden. Det giver feedback på det faktiske problem frem for at bygge på en vag hensigt om kortfattethed.

Ved en anden svaghed vil rutinen være anderledes. En person, som beder om afklaring for sent, kan finde antagelserne ved opgavestart og planlægge en tidlig kontrol. En, som har svært ved skøn, kan sammenligne faktisk indsats med det oprindelige skøn efter lignende opgaver. Rutinen skal adressere mekanismen bag mønstret. Et generelt kursus eller en påmindelse er ikke automatisk nyttigt, medmindre du kan forklare, hvordan det ændrer adfærden.

Hold rutinen i passende proportioner. En omfattende tjekliste til hver kort besked kan forsinke arbejdet mere, end den hjælper. Ellis bruger den grundigere gennemgang til opdateringer, der beder om en beslutning, mens almindelige bekræftelser forbliver enkle. Det viser, at forbedring også omfatter dømmekraft om, hvornår et værktøj er nødvendigt. Svaret bliver mere realistisk, når det beskriver en vane, du kan fastholde, frem for en perfekt proces, du sjældent ville følge i praksis.

Ellis' fiktive svar angiver en tilbagevendende kommunikationsvane, én konsekvens og den praksis, der bruges til forbedring. Begrænsningen forbliver synlig til sidst. Bevar den ærlige grænse, når du forbereder dit eget eksempel; en forbedringsplan er ikke bevis på, at svagheden er forsvundet.

Interviewere kan bede om en anden svaghed, et feedbackeksempel eller det, du gør, når forbedringsrutinen svigter. Forbered mere end en betegnelse, men byg ikke et katalog af indøvede fejl. Find nogle få reelle udviklingsområder og de relevante erfaringer til hvert. Det gør det lettere at besvare det faktiske spørgsmål frem for at tvinge et yndlingsmanuskript ind i en anden formulering.

For Ellis kan et opfølgende spørgsmål handle om, hvorvidt det nye format nogensinde udelader vigtig baggrund. Ellis kan forklare, at de understøttende noter stadig er tilgængelige, og at detaljemængden afhænger af beslutningens kompleksitet. Det viser forståelse for afvejningen. Et svagt svar ville insistere på, at kortere beskeder altid er bedre. Formålet med forbedringen er bedre kommunikation, ikke lydighed mod en fast ordgrænse.

Hvis intervieweren spørger til en færdighed, du reelt mangler, så skeln mellem manglende erfaring og en tilbagevendende svaghed. Du kan sige, at du endnu ikke har brugt et bestemt system, og forklare beslægtet erfaring eller læring. Forklæd ikke ukendskab som et personlighedstræk, og antyd ikke kompetence, du ikke har. Præcist sprog hjælper samtalen med at afklare, om hullet kan læres inden for stillingen eller er væsentligt for arbejdsgiverens forventninger.

Øv svaret i almindeligt sprog. Fjern formuleringer, som gør svagheden til ros, såsom at gå for meget op i tingene, medmindre du kan beskrive en reel omkostning og meningsfuld ændring. Fjern også overordnede selvdomme. At sige, at du er dårlig til kommunikation, er bredere end belægget og giver lytteren lidt at arbejde med. Beskriv den konkrete adfærd, så drøftelsen kan forblive praktisk.

Bed en, der gennemgår svaret, om at finde svagheden, konsekvensen og forbedringen. Hvis en del mangler, så revidér den. Hvis personen kun hører en styrke, kan forklaringen være undvigende. Hvis vedkommende hører et stort, uløst kompetenceproblem uden fremgang, så genovervej, om eksemplet korrekt viser din aktuelle parathed. Målet er ikke at vælge en fejl, der lyder harmløs, men at forklare et sandt udviklingsområde ansvarligt.

Slut med den vane, du bruger, og de omstændigheder, som stadig kræver opmærksomhed. Du behøver ikke en triumferende konklusion. Et realistisk udsagn om løbende øvelse kan vise selvindsigt og ansvarlighed. Lad derefter intervieweren spørge mere, hvis det er nødvendigt. Svaret skal bidrage til et korrekt billede af din arbejdsmåde sammen med styrkerne og eksemplerne, I drøfter andre steder i samtalen.

• Svagheden er en reel adfærd i en genkendelig sammenhæng.
• Jeg kan forklare virkningen uden at overdrive eller give andre skylden.
• Forbedringsrutinen adresserer den faktiske årsag.
• Fremgangen underbygges af et eksempel og realistiske begrænsninger.
• Jeg er ærlig om forbindelsen til stillingens centrale opgaver.